Skip to main content

Erhvervsliv

Maritime erhverv, kontor- og produktionsfaciliteter, turisme og transport

Havnens vision om fremtidens erhvervsliv

Det skal være attraktivt at drive virksomhed og være iværksætter på Sydhavnen. Virksomhederne og skabelsen af flere arbejdspladser er et vigtigt element i Sydhavnens fremtidige udvikling og vækst.

Vi tror på, at sameksistens mellem forskellige erhvervstyper – med bæredygtighed som den fælles værdi og drivkraft – giver et balanceret og levende videns- og erhvervsmiljø, der bidrager til vækst og understøtter visionen om Liv på Sydhavnen.

– Kirsten Hvid Schmidt CEO, Sydhavnen A/S

Med et fortsat fokus på innovation og produktion

På Sydhavnen vil vi passe på de virksomheder, vi allerede har, og samtidig tiltrække nye virksomheder med bæredygtighed som den fælles værdi og drivkraft.

Eksempler på virksomheder er: fødevareerhverv, maritimt relaterede erhverv eller mere traditionelle kontor- og produktionsfaciliteter. For at sikre en god sameksistens skal der tages højde for, at miljøtunge erhvervsaktiviteter ikke begrænser udviklingsmulighederne for andre byfunktioner på havnen, herunder også andet og lettere erhverv.

Mindre kommercielle virksomheder på havnen

På udvalgte steder er der mulighed for at skabe publikumsorienterede anvendelser, hvor mindre kommercielle virksomheder inden for det maritime miljø, kultur og oplevelsessektoren kan etablere sig. Dette giver dem rig mulighed for at gøre området unikt og tilpasse det til deres behov.

Styrke kultur, turisme og oplevelsesøkonomi

Sydhavnen er et interessant sted at lokalisere sig for mange typer af virksomheder indenfor kultur, turisme og oplevelsesøkonomi. Både de, der er direkte afhængige af nærhed til vandet, og alle de, der ser et potentiale i den særlige kulturarv og stemning, der findes på havnen. 

Her kan funktionstømte bygninger tjene nye formål og samle flere små aktører for derved at skabe synlighed, gennemslagskraft og interessante rammer for det levende havneliv, samt mulighed for en udstrækning af turistsæsonen.

Gå på opdagelse i området

Sydhavnen er funktionelt opdelt i et nordligt og et sydligt område

Det sydlige område

Det sydlige område omfatter Kattegatcentret, med besøgende året rundt. Umiddelbart nord for Kattegatcentret ligger færgeterminalen med daglige færgeafgange til Sverige og Anholt. Færgeterminalen består primært af opmarcharealer og parkeringsarealer foruden billet- og servicebygningen tilknyttet færgedriften.

Der er desuden flere produktionsvirksomheder, som har en lang historie i området. De deler nu området med mange nye og forskellige typer af kontor-, lager- og servicevirksomheder, enkelte restauranter og vandsportsfaciliteter.

Sydhavnen indeholder havnekarakteristiske og miljøskabende elementer, som bærer stemningen af autentisk havnemiljø.

Det nordlige område

Den nordlige del af Sydhavnen er den gamle fiskerihavn, som er tæt bebygget af forskellige typer af bygninger, som knytter sig til fiskerierhvervet. Mange af bygningerne har ændret anvendelse i takt med, at fiskeriet fra havnen er reduceret.

Der er fortsat få aktive fiskerbåde i havnen, som også råder over bygninger på kajen til udstyr og håndtering og videresalg af fisk. 

Grenaa Redningsstation og Sydhavnen Grenaa Redningsstation og Sydhavnen
Erhvervsbygninger til udlejning

Bliv en del af fællesskabet
på Sydhavnen i Grenaa

At være en del af Sydhavnens erhvervssamfund åbner dørene for spændende samarbejder og værdifulde forbindelser. Læs mere og kontakt os, hvis din virksomhed skal have en plads på Sydhavnen.